onsdag den 1. juli 2009

Ny Skype version

Skype eksisterer stadigvæk i bedste velgående, og leverer stadigvæk en af de bedste lydkvaliteter over internettet. Der er nu kommet en ny version som gør det muligt at vise sin skærm til den, man er forbundet med, f.eks. til demonstrationer eller hvis man vil have hjælp til noget. Hent den nye version her.

3 kommentarer:

Niels Dybdahl sagde ...

Den er desværre ret svær at få til at køre. I mit første forsøg krævede den at jeg slog Skype fra og til igen i Vistas firewall for at få firewallen til at opdatere sig selv.
I andet forsøg skulle jeg oprette en ny konto. Det gik ikke. Efter mange forsøg på flere PCere opdagede jeg at det brugernavn som Skype selv foreslog indeholdt et punktum og det er åbenbart ikke tilladt som brugernavn. Men nu efter alt for mange forsøg ser det ud til at køre.

Lars D sagde ...

Den virker perfekt her.

Niels Dybdahl sagde ...

Jeg har siden prøvet at installere på 2 XP-PCere. Den ene brugte XPs firewall. Det var nødvendigt at slå den fra under installationen.
Den anden brugte en firewall fra McAfee. Det var også nødvendigt at slå den fra under installationen og under oprettelsen af en ny bruger.
Men under selve driften kan alle 3 PCere godt køre med firewall.
Det er bare utroligt bøvlet installation sammenlignet med f.eks Google Talk.